frico

Intern sælger med ansvar for teknisk support

        

Frico A/S søger en stærk intern sælger, som kan være med til at yde vores kunder en god service og udvikle salgsafdelingen.

 

Job

Med udgangspunkt i Frico’s danske kontor i Grindsted varetager du de daglige arbejdsopgaver i internt salg og vil være bindeled imellem eksternt salg, resten af organisationen og vores leverandører. Endvidere bliver du ansvarlig for teknisk support.

Med reference til den Adm. direktør, bliver du en vigtig del af en dynamisk vækstvirksomhed, med en god virksomhedskultur og et godt arbejdsklima.


Dine primære arbejdsopgaver:


  • Kundekontakt og rådgivning
  • Dimensionering og udarbejdelse af løsningsforslag
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning – i samarbejde med eksternt salg
  • Teknisk afklaring med kunder og leverandører.
  • Ad-hoc salgsopgaver
  • Besvarelse af tekniske spørgsmål fra kunder.

 

Kvalifikationer

Der kan være flere indgange til jobbet. Du er formentlig uddannet maskinmester med flair for salg, rådgivning, kundeservice og teknisk support. Du har teknisk baggrund og har i større eller mindre grad stiftet bekendtskab med support/rådgivning/salg af tekniske projekter og løsninger til byggebranchen og industrien. Har du erfaring med EL/VVS/CTS, vil det være en fordel. Kunderne består af slutkunder, såvel som VVS-installatører, grossister, bygherrerådgivere og bygherrer.

Personlige egenskaber

Som person har du en positiv attitude, er resultatorienteret og tager ejerskab for dit ansvarsområde. Du er ansvarsbevidst, har godt humør og arbejder struktureret. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Du er bosiddende i kørselsafstand af Grindsted/Billund.


Vi tilbyder

Et alsidigt, spændende og udviklende job i en ambitiøs vækstvirksomhed. En konkurrencedygtig lønpakke, indeholdende grundløn, pension og sundhedsforsikring mv. Et behageligt arbejdsmiljø med en ligefrem omgangstone. En grundig oplæring indenfor vores arbejdsområde. For den rette peron vil der være gode udviklingsmuligheder.


Søg job

Sales Management varetager rekrutteringsprocessen, så søg dette spændende job via ansøgningsformularen nedenfor. For yderligere spørgsmål kontakt Lars Schrøder på tlf. 2720 5397eller ls@sales-management.dk

Vi glæder os til at høre fra dig


Frico er Europas førende producent af lufttæpper, varmeventilatorer, strålevarme, konvektorer og styringer. Frico er repræsenteret i 70 lande via datterselskaber eller distributører. Frico’s historie strækker sig tilbage til 1932 og er i dag førende leverandør af komplette løsninger af energieffektive varmesystemer. Frico’s danske afdeling oplever en positiv udvikling med massiv vækst


BEMÆRK: Ansøgningsformularen er ikke kompatibel på alle smartphones.

FIND VEJ

    info@sales-management.dk

    Tel: (+45) 4236 3836