Koncenton

JOB

INVESTERINGSKONSULENT TIL KONCENTON A/S I AARHUS

DANMARKS STØRSTE EJENDOMSINVESTOR


Er du klar til nye udfordringer i en virksomhed, hvor der er høje ambitioner og fart over feltet?


DIN SALGSKARRIERE HOS KONCENTON

Som investeringskonsulent hos Koncenton får du:


  • En solid grundløn, en attraktiv provisionsordning uden loft og en god bonusordning samt pension
  • Muligheden for at være en del af en succes og en arbejdsplads, hvor vi har fokus på individet
  • En arbejdsplads, hvor du får indflydelse og stor mulighed for udvikling


Koncenton er en succesfuld virksomhed, der udbyder investeringsprojekter med bolig-ejendomme i Danmarks største vækstbyer. Koncenton var i 2019 Danmarks største ejendomsinvestor med investeringer på 3.7 mia. DKK i danske boligejendomme.  Koncenton holder til i et åbent kontorlandskab sammen med søsterselskabet, Obton, der udbyder investeringer i sol- og vindenergi. Til sammen er vi i dag 168 medarbejdere.

 

ER DU EN TOP PERFORMER?

Du vil hurtigt få et indgående kendskab til produkterne, og du kommer ud og møder spændende formuende mennesker. Det er din opgave at præsentere investeringsmuligheder over for kunden og således udfordre den måde, hvorpå de i dag forvalter deres samlede formue.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Koncentons interne konsulenter (telemarketing afdeling), som åbner døre til mulige investorer, hvorefter du skaber salget. Herudover bidrager du selv til skabe salg via netværk, infoaftener og mange andre salgsinitiativer i forretningen. Din arbejdsdag veksler mellem tid på landevejen, møder med eksisterende og potentielle investorer og dertilhørende opfølgende kontorarbejde. Det er vigtigt, at du som investeringskonsulent er et positivt menneske med en vindende mentalitet, der kan motivere dig selv, når du i hverdagen tilbringer en del tid alene.

Som top performer i Koncenton ofrer du det, der skal til for at opnå succes.


VORES FORVENTNINGER TIL DIG

Som investeringskonsulent er det vigtigt, at du er imødekommende, viljestærk og at du tør udfordre dem du sidder over for. Flair for økonomi og generel menneskeindsigt er desuden vigtige faglige egenskaber i denne stilling. Har du erfaring med salg af produkter/løsninger indenfor finansiering, leasing, pension eller investering, vil det være en fordel.


Derudover forventes, at:


  • Du er fuld af gåpåmod og er hurtig til at tilegne dig ny viden
  • Du kan skabe kontakt, vække tillid samt afholde møder af høj kvalitet
  • Du har et stort personligt drive og engagement, der fører til resultater


Koncenton er en ambitiøs virksomhed, som vil være Danmarks stærkeste investeringsalternativ og dette opnås bl.a. ved at værne om vores værdier, flid – glæde – handlekraft – vindermentalitet - ordentlighed samt høj grad af forandringsvillighed.


Forventet opstart i august måned.


SEND DIN ANSØGNING

Du tilbydes et spændende job i en velkonsolideret virksomhed med gode kolleger og en konkurrencedygtig lønpakke.

Sales Management varetager rekrutteringsprocessen, så søg jobbet ved at sende din ansøgning og CV via fast apply formularen nedenfor. For yderligere information ring til Lars Schrøder på mobil 2720 5397 eller mail ls@sales-management.dk  


Ansøgningsformularen er PC-, MAC- og tabletkompatibel.

”Professionel og personlig kundekontakt er min primære opgave og jeg bliver motiveret, når jeg kan mærke, at investorerne lærer noget nyt igennem vores indsigter og dialoger”.


John Sloth, partner og investeringschef i Koncenton.

Koncenton investerer i deres medarbejdere og bestræber sig på konstant at udvikle deres kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventes, at medarbejderne investerer i deres arbejdsplads gennem flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed.



Læs mere på: www.koncenton.com


FIND VEJ

    info@sales-management.dk

    Tel: (+45) 4236 3836

© Copyright 2019. All Rights Reserved.

KONTAKT

  Slotsmarken 18

  2970 Hørsholm


 info@sales-management.dk


(+45) 4236 3836

FØLG OS

PROFIL

Rekruttering | Search | Udvikling | Outplacement | Kommercielle nøglemedarbejdere